Quantcast
Channel: olivenolie – Hjemme hos Xenia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 62

Græske kødboller med tzatziki og bønne-tomat-salat

$
0
0

graeskekoedbollertzatziki-3

Jeg tror egentligt aldrig, jeg har fortalt jer om mine problemer med at tage billeder til bloggen, og det er da egentligt en skam, for det er en af de der ting, som vi ligesom kan bruge til at bonde over og komme hinanden lidt ved, og som vi så fra nu af kan tænke tilbage på, fnise lidt og tænke, ih, hende Xenia, hun er nu en fjollet en. Eller noget, ikke.

Men det, der er med mig og billederne, er, at jeg faktisk ikke er særligt god til at tage dem! (det er så nu, I alle skal være venlige og udbryde, “nej, er det rigtigt, det havde vi aldrig gættet!”) Ja, virkeligt, det er helt sandt! Så når jeg tager billeder af maden, for billeder skal der jo til, ellers er sådan en madblog sgu lidt trist, foregår det ved, at jeg tager billeder af alle mulige vinkler og fra alle mulige belysninger (hvilket desværre ikke er så meget her om vinteren). Ulempen ved lige netop madbilleder er jo netop, at hvis ikke man har gode eller bare acceptable billeder i kassen, kan man altså ikke bare lige gå tilbage og tage dem om. I ved jo nok, at jeg sjældent laver det samme mad, så hvis jeg pludseligt skulle til at lave alle opskrifter herinde flere gange, før de blev udgivet, ville det sgu skorte lidt på nye indlæg.

Og nu er min billedtagning så kompliceret yderligere ved, at jeg har fået en roomie, som, selv om han for det meste er meget god til at skjule det, vist synes det er lidt underligt, at jeg sådan skal tage billeder af maden, før han må spise. Og som i øvrigt nok også foretrækker varm mad varm, hvor jeg personligt har lært nogle gange at leve med den mere lunkne variant. Ja, se bare, hvad jeg ikke gør for jer altså!

Nå, men hvis jeg lige hurtigt skal knytte et par ord til denne her opskrift, inden det hele ender i fotografiteknik (eller mangel på samme), opstod den primært af en rest feta, som gerne ville bruges. Jeg havde for et stykke tid siden gemt denne opskrift, og den var helt genial, og klart en jeg bruger en anden gang! Jeg brugte lam, hvilket jeg vist aldrig har prøvet før, og det var da egentligt ok, hvis det nu skal være – jeg var da ikke blæst sådan helt og aldeles bagover, må jeg indrømme. Til gengæld spiste vi en ordentlig skudefuld tzatziki til, og det gør jo næsten alt rart – selv det faktum, at jeg lige netop havde fået ferie tidligere på dagen efter min sidste eksamen, og så var blevet syg. Fantastisk! Så derfor legede jeg sommer med sommermad og prøvede at glemme, at det er koldt og vådt udenfor, og at det nye semester starter allerede mandag. Suk…

(P.s. Hvis du er mere en fisketype end en kødtype, er retten her i en udgave med laks)

graeskekoedbollertzatziki-1

Tzatziki
2-4 personer
Print
Ingredienser
  1. * 1 agurk
  2. * 3 dl græsk yoghurt
  3. * 2 fed hvidløg, presset
  4. * salt og peber
Sådan gør du
  1. Halver agurken og skrab indmaden ud med en teske. Riv herefter agurken groft.
  2. Smag yoghurten til med presset hvidløg og salt og peber.
  3. Vend herefter agurk i og lad tzatzikien trække.
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/
Græske kødboller
4 personer
Print
Ingredienser
  1. * 500 g hakket lam eller oksekød
  2. * 1 æg
  3. * 1 spsk fiberHUSK
  4. * 2 fed hvidløg, presset
  5. * salt og peber
  6. * 1 stor håndfuld frisk oregano, finthakket (kan nok erstattes med 1 spsk tørret)
  7. * 150 g feta, smuldret

  8. * smør og olivenolie til stegning
Sådan gør du
  1. Pisk fiberHUSK ud i ægget. Tilsæt så de resterende ingredienser til farsen og bland det godt.
  2. Smelt smør sammen med olie på en varm pande og form farsen til kødboller. Steges ved høj varme på alle sider, til de har fået stegeskorpe. Skru herefter ned og steg færdigt ved medium varme, til de er gennemstegte.
Opskrift fra/inspireret af LCHF-bloggen
Adapted from LCHF-bloggen
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/
Bønne-tomat-salat
4 personer
Print
Ingredienser
  1. * 1 pose frosne grønne bønner
  2. * 500 g cherrytomat (eller hvor mange du lige synes)
  3. * evt. sorte oliven (hvis I er til den slags)
Dressing
  1. * 4 spsk olivenolie
  2. * 2 spsk balsamicoeddike
  3. * salt og peber
Sådan gør du
  1. Overhæld de frosne bønner med kogende vand og lad dem stå i ca. 5 minutter, eller til vandet er kølet af, og bønnerne er tilpas tøede og møre. Lad dem dryppe godt af.
  2. Skær tomaterne i kvarte og bland med de afdryppede bønner.
  3. Pisk eller ryst ingredienserne til dressingen sammen og vend med grøntsagerne.
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/
graeskekoedbollertzatziki-2

Tallerkenerne er venligst sponseret af Kähler og er fra deres Ursula-linje.

 

Indlægget kan indeholde affiliatelinks.


Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestGoogle+Email to someone

Viewing all articles
Browse latest Browse all 62

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine